VELKOMMEN TIL TALEPÆDAGOG-KBH.DK

Tel. 3964 0215/4052 4942. Mail. hjr@talepaedagog-kbh.dk

 

Talepædagog

Hjørdis Rendrup

 

 

UNDERVISNING - VEJLEDNING - KURSER - FOREDRAG

 

   

       AFASI, DYSARTRI OG ANDRE 

                                    TALEVANSKELIGHEDER

________________________________________

 

 

 

 

 

Talepædagog-kbh.dk tilbyder

taleundervisning inden for:

 

AFASI                                           DYSARTRI

LÆBE-GANESPALTE                    LÆSP OG SNØVL   

KRANIETRAUMER                       TUNGECANCER

PARKINSONISME                       STEMMEVANSKELIGHEDER                          DEMENS                                    

FORSINKET SPROGUDVIKLING

 

 

Undervisningen kan foregå som ene- eller holdundervisning eller som individuel vejledning/rådgivning. Specielle forløb som tværfagligt samarbejde eller kurser/foredrag kan også arrangeres.

 

Undervisningen kan foregå i eget hjem eller på plejehjem, på Diakonisestiftelsen, Frb. eller andet sted efter aftale.

 

Der er tale om privatundervisning, som afregnes kontant eller ved overførsel til bankkonto.

 

 

                         Hjørdis Rendrup

 

Har i 43 år undervist børn og voksne - først10 år i folkeskolen og dernæst 33 år som talepædagog. 

 

Indtil juni 2011 var jeg talepædagog på Kommunikations-centret, Frederiksberg. Jeg begyndte som talepædagog i 1979 på Statens Institut for Talelidende i Hellerup, og har herefter arbejdet i Københavns Kommune, på Bispebjerg Hospital og på Hvidovre Hospital - herunder 1 år på Traumecentret. 

 

Sideløbende har jeg undervist på Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet samt været udvalgsformand i apopleksiforeningen HjerneSagen. Desuden har jeg holdt mange foredrag og er medforfatter til en afasitest og flere pjecer. I flere år har jeg arrangeret kurser - bla. "Landskursus for Afasiramte".

 

 

 

Hvad er afasi og dysartri?

 

 

 

 

 

Afasi er et sprogligt problem og betyder ”tab af sprog” dvs. man har problemer med at udtrykke tanker og følelser, at forstå andres tale og at læse og stave. Talområdet kan også være ramt. 

Sammen med afasi ses ofte lammelse i højre side af kroppen.

 

 

Dysartri er et motorisk problem og betyder ”nedsat artikulation” dvs.  udtalen er utydelig (som når man er blevet bedøvet hos tandlægen!).

 

Afasi og dysartri kan optræde samtidig og begge dele  giver problemer i hverdagen, når man skal kommunikere med andre.

 

 

Hvad er årsagen?

Årsagen er oftest en skade i hjernen. Skaden kan være en følge af et slagtilfælde, kaldet apopleksi dvs. blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Men også slag mod hjernen som ved trafikulykker, fald o. lign. kan være årsagen.

Parkinson, demens og andre neurologiske sygdomme kan ligeledes give taleproblemer i vekslende grad.

 

 

Hvad kan man gøre ved det?

Der findes i dag desværre ingen medicin eller kirurgiske indgreb, som kan lindre eller helbrede afasi eller dysartri, men taleundervisning, gerne sammen med anden form for genoptræning og i samarbejde med familien, kan forbedre kommunikationsevnen.

Det er af største betydning for hele den ramte families fremtidige livskvalitet, at der til stadighed arbejdes med at forbedre både kommunikationen og motorikken.

 

 

 

Alle er velkomne til at ringe eller skrive og få en uformel snak.

 

 TEL. 3964 0215    

MOB. 4052 4942

 

MAIL: hjr@talepaedagog-kbh.dk